Hvis du er stresset, kan det tit både ses og mærkes på kroppen. Nogle får mere uren hud, andre får direkte allergiske reaktioner og kløe. Kroppen reagerer på sindet, og derfor er en sund krop betinget af en sund hverdag. Det giver vi dig tips til her!
Krop og sind er uløseligt forbundet. Når vi tænker triste tanker, bliver vi som regel tunge og trætte i kroppen. Og når vi omvendt har det godt, retter vi os op, trækker vejret frit og føler lethed i alle muskler.
Også hud og hår påvirkes af vores forskellige sindstilstande. En stresset og presset hverdag – hvor du måske ikke får rørt dig eller spist helt godt – kan skabe urenheder i huden, rødme, kløe og fedtet hår. Derfor er det bedste, du kan gøre for din krop at holde din hverdag sund og dit humør højt.
Tag pauser til at stresse af
Der er desværre mange af os, der presser os selv unødigt, fordi vi enormt gerne vil leve op til andres forventninger. Det kan være i familien, i forhold til vores børn eller vores forældre, på jobbet eller i parforholdet. Det går desværre ud over vores fysiske såvel som mentale helbred.
Et godt råd kan være at tillade dig selv at tage nogle pauser. Det er okay at tage fem minutters afslapning med underholdende nyheder om kendte, og det kan faktisk gøre, at du bliver bedre i stand til at varetage dine arbejdsopgaver. Når vi får dækket vores egne behov, får vi nemlig også overskud til virkelig at se andres og imødekomme dem.
Din kost er vigtig for din helse
En anden ting, der bare ikke er til at komme uden om, når det kommer til din krops sundhed, er kosten. Hvad, du spiser, har utrolig stor indflydelse på din helse. Der er nogen, der siger, at vi bliver, hvad vi spiser, og det er faktisk rigtigt nok i en vis forstand. Det er nemlig helt synligt på vores krop og vores fremtoning, om vi lever sundt og nærende.
Kosten har også indvirkning på dit generelle niveau af overskud, så sund mad er altså også sundt for sindet. Din sindstilstand og din mentale sundhed påvirker, som nævnt, din krop, din hud og dit hår, og derfor hænger sundhed altså uløseligt sammen med en god kost.
Økonomi stresser de fleste
Du tænker måske ikke over det, men hvis du går og har en del hængepartier, kan de godt have indflydelse på din mentale og fysiske sundhed. Det kan være uafklarede affærer, der ligger og lurer i baghovedet, fx en snak, man bør tage med chefen eller nogle papirer, man burde rydde op i.
For mange mennesker er økonomien en stor stressfaktor, fordi der ikke er helt styr på den. Det giver et stort mentalt overskud også at have overskud rent økonomisk. Det kan være en god idé at tage et fritidsjob, som kan give lidt ekstra på kistebunden.
Det er relativt tilgængeligt at få et vikarjob, også selvom du ikke er uddannet indenfor faget. På vikarportal.dk kan du undersøge jobmuligheder som vikar på skoler. Det kan være en god måde at få en mere sund økonomi på, og det vil påvirke både din mentale og din fysiske sundhed, at du ikke skal bekymre dig om penge eller ledighed.